Center for Kunstterapi

Nyheder fra Center for Kunstterapi

Vores nye hjemmeside er endelig kommet i luften. Siden er fortsat under opbygning, men du er velkommen til at klikke rundt. Hvis du har spørgsmål eller andet så er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Forvandling-sværkstedet

Forvandlingsværkstedet er et samlet behandlingsforløb, hvor kunstterapi og kognitiv terapi kombineres med ergoterapi og Neuromoterisk Kropsterapi efter Dr. Castillo Morales Koncept.

Kunstterapi

Kunstterapien tager udgangspunkt i det skabende menneske. Det kan være maling, tegning, ler eller fortællinger og leg.


Kunstterapi anvender både dele af kunst og leg, for at nå ind til de dele af vores sind, der ikke styres af vores ord. Vores kreative udtryk igennem maling, ler, tegning eller leg kan give os en vindue ind i denne ubevidste side af vores sind. Vores underbevidsthed er ikke styret af logikkens regler og derfor er det også en vigtig del af kunstterapien at vi sammen finder frem til den fortælling billedet, figuren eller legen fortæller os. På den måde får vi sat ord på det ordløse og kan sammen arbejde med de ting der betyder noget.


Der kan ikke gives en opskrift, der gælder for alle mennesker. I et behandlingsforløb vil alle blive mødt netop der, hvor det giver mening for dem. Et behandlingsforløb kan derfor tage udgangspunkt i maling, tegning, modellering eller leg, eller en kombination. Der vil for alle forløb være en analytisk og terapeutisk del, hvor vi med ord får talt om de ting, der særligt betyder noget for den enkelte.


Både kunstterapien og de elementer af kognitiv terapi der indgår i et samlet behandlingsforløb tager udgangspunkt i Jungs teorier om psykens helende kræft og om værdien af et sind i tillidsfuld balance.

Mit menneskesyn

  • Der findes altid håb
  • Du har ret til dine følelser
  • Der er hjælp at få
  • Du har ret til at passe på dig selv
  • At turde træffe et valg
  • At finde vejen frem mod en bedre fremtid
  • Du er værdifuld

Et behandlingsforløb

Kunstterapien tager udgangspunkt i det skabende menneske. Det kan være maling, tegning, ler eller fortællinger og leg. I det følgende vil jeg bruge et maleri som eksempel. Dit billede giver mulighed for at opdage nye sider af dig selv eller genopdage glemte håb og drømme.  Billedet kan også i høj grad give mulighed for at nærme sig smertelige og traumatiske begivenheder på en skånsom og kærlig måde.


Du vil som klient kunne opdage nye muligheder i dig selv og får en ny forståelse af dig selv. I den billeddannende proces, som ofte går sine egne veje, vil du kunne skabe en bro til det som du ikke kan tænke dig frem til. Sammen ser vi på det du har skabt og sammen finder vi frem til den fortælling eller mening som fx dit billede vil vise dig.


Processen består af flere faser: En udadgående, hvor du skaber noget, fx et maleri. En indadgående, hvor vi sammen finder billedets fortælling eller ”besked”. Vi slutter sessionen af med overvejelser om, hvordan du kommer videre fremad.